04-11-2014

OPSANG

Og nej! Hvorfor skal jeg dog stå her og fylde jeres ører med ord, når der altid er en anden, der tripper for at komme til mikrofonen.

Jeg vil bare lige nævne, at der findes skovbrande som lægger landskaber øde, tsunamier der efterlader opsvulmede lig, orkaner der river både mennesker og træer op med rode, børn der sulter ihjel eller dør af medfødt AIDS - og det behøver jeg i virkeligheden ikke fortælle jer. Men skriver I om det? Nej, det har vi medierne til. Som hellere vil skrive om Lars Løkkes garderobe.

Fordi nødstedte mennesker er ulækre. De lider af alle mulige smitsomme sygdomme. De er sølle, indignerede og de lugter sikkert også! og er slet ikke den slags billeder vi foretrækker at have på nethinden, når vi skal sove, spise eller elske.

I mellemtiden skriver vi  videre om bjerge, landskaber, sten, blomster, vand, kønsdele, barndomskærester, vores eget indre kaos, som må og skal spredes ud til andre. Vi er digtere og derfor skal vi hhv. være mørke, erotiske, lysende, tossede genier. Og er vi ikke det, kan vi måske få et job, hvor vi skriver om andres bøger, som er blevet erstattet af virtuelle skabelser på nettet og hvorfor har disse net fanget os, netop os, med overvældende trang til lige del af selvfed individualisme og ekstrem eksibionisme? 

Skal vi forblive i vores indre trykkamre og bekæmpe vores egene tsunamier eller skulle vi ikke hellere tage stilling til øjeblikket.....her og nu???

Kilder:

http://politiken.dk/udland/ECE14348/aids-boern-doer-af-svigt/

http://edition.cnn.com/2013/07/17/world/asia/japan-earthquake---tsunami-fast-facts/